Smartlog v3 » Musikanmeldelser » Rain Dogs (Tom Waits-hyldest) - Odense d. 24. maj 2008
Opret egen blog | Næste blog »

Musikanmeldelser

Hyldest til albumformatet

Rain Dogs (Tom Waits-hyldest) - Odense d. 24. maj 2008

26. May 2008 21:49, misteriodk

På det lille spillested Jazzhus Dexter i Odense Centrum var en dedikeret publikumsskare vidne til en fantastisk koncert med det norsk/danske kopiband Rain Dogs, der på trods af trusler om udelukkende at ville spille Tom Jones-numre havde fyldt koncertprogrammet til randen med Tom Waits' skæve og dybtfølte kompositioner. Efter ganske kort tid stod det klart for undertegnede, at Tom Waits med sin tidløse sangskrivning i virkeligheden er få skridt fra Bob Dylans gennemslagskraft som poet for en hel generation. Gang på gang kunne jeg hviske til min sidemand, at den og den sang var lige så kendt i andre kunstneres udgaver. The Long Way Home, det er da den med Norah Jones; Temptation, det er da den med Diana Krall; Jersey Girl, den er blevet taget under kærlig behandling af Bruce Springsteen; Ruby's Arms, den har Nanci Griffith da indspillet osv."

Denne aften var det dog Rain Dogs, der stod for en hel koncert i den unikke whisky-crooners tegn. Fokus på scenen rettede sig uvægeligt mod forsangeren Ole Johnny Stensland med den karakteristiske dybe stemme, der under enkelte uptempo-numre tenderede hen ad Joe Cocker. Ole Johnny fremstod som en meget karismatisk herre med humor og glimt i øjet uden at skorte på det rette skud energi og dybsindighed i de enkeltvise sange. Til venstre for manden stod koncertens anden stjerne, den blinde orgelvirtuos Ole Jonas Storli, der med stor autoritet diskede op med maniske og til tider dæmoniske soloer og generelt understregede den dystre tone i Waits' univers til perfektion. Bag disse to "wonderkids" var en kontrabassist, en trommeslager, en saxofonist/perkussionist og en guitarist, der flot leverede det tunge rytmiske fundament i musikken.

Det var da også Waits' dystre lyd fra 80'erne, der fyldte mest under koncerten og tydeliggjorde, hvor Kaizers Orchestra har sin rytmiske inspiration fra. Måske netop pga. det hæsblæsende tempo var det faktisk "pusterum" som de smukke ballader Innocent When You Dream og Ruby's Arms, der kom til at give størst genlyd hos undertegnede. Stor musikkunst var der her tale om. På trods af en vis rytmisk tomgang undervejs pga. de ind i mellem lidt for enslydende sangudpluk fra Waits' karriere var det en flot koncert at være vidne til.

Ganske passende var koncertens afslutning da også helt formidabel. Telephone Call From Istanbul fik næsten taget til at lette i ekstase over bandets musikalske tæft. Til gengæld var der ikke et øje tørt øjeblikket efter, da Ole Johnny fandt de allerdybeste toner frem fra stemmebåndene til balladen Take It With Me. Tak, Rain Dogs, og kom snart igen!

Indlægsarkiv

MM
MM


Kalender

« July 2018 »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031 

Tags

Arkiv

Seneste