Tori Amos - Cloud on My Tongue (Live i Det Kongelige Teater)
23. okt 2011 12:06, misteriodk
Hyldest til albumformatet
23. okt 2011 00:54, misteriodk
Tori Amos & Apollon Musagète Quartet
First Encore
Second Encore
Anmeldelser:
http://kpn.dk/popmusik/concerts/article2584501.ece
http://ibyen.dk/musik/koncert-beat/ECE1429627/tori-amos-viste-melankolsk-storform/
3. feb 2011 23:11, misteriodk
5. marts: Fallulah, Kulturmaskinen, Odense
21. marts: Aarhus Vocal Festival, Musikhuset, Aarhus
26. marts: Dizzy Mizz Lizzy, Arena Fyn, Odense
20. april: Nick Cave Teaterkoncert, Posten, Odense
24. april: King's Singers, Odense Koncerthus, Odense
2. juni: Copenhagen Live, Tiøren, København
5. august: Rugsted & Kreutzfeldt, Kongens Have, Odense
14. august: Leonard Cohen, Fruens Bøge, Odense
23. oktober. Grinderman, Falconer Teatret, København
13. november: Ibrahim Electric, Dexter, Odense
26. november: Tina Dickow, Odense Idrætshal, Odense
4. december: Vocal Line & The Real Group, Magasinet, Odense
30. apr 2010 21:17, misteriodk
13, februar: Wise Guys, Deutsches Haus, Flensburg
28, februar: Ginman/Blachman/Dahl, Godset, Kolding
7.-10. maj: Aarhus Vocal Festival 2009, Musikhuset + Ridehuset, Aarhus
7, juni: Oz Noy/Dave Weckl/Will Lee, Iridium Jazz Club, New York
30. juni: Depeche Mode, Parken, København
16. august: Coldplay, MCH Arena, Herning
24. oktober: BaSix, Alsion, Sønderborg
31. jan 2010 22:22, misteriodk
Denne flotte vocal jazz-udgave af Ben Folds Five-nummeret "Selfless, Cold and Composed" er at finde på den anbefalelsesværdige CD "Ben Folds Presents University A Cappella". Du kan læse om projektet her.
23. aug 2009 13:11, misteriodk
Jeg har længe haft et lidt ambivalent forhold til Coldplay. Gruppens riffbaserede popsange havde af undertegnede fået prædikatet "doven sangskrivning" for at hive hits hjem på bombastiske keyboardfigurer, der ikke efterlod meget plads til overrumplende vokalmelodier. Alligevel måtte jeg jo sande, at sange som Yellow og Trouble viste en anden og mere gennemført melodisk side af bandets talent. Med en fremragende ny plade i bagagen var jeg nu parat til omvendelse og på vej til Jyllands bedste koncertsted, markerne ved Messecenter Herning.
37.500 tilskuere kunne ikke tage fejl om bandets kvaliteter, og efter en lidt famlende start kom der tryk under kedlerne med en samling af hits, der kulminerede med førnævnte Yellow. Denne smukt fremførte sang var dog blot startskuddet til en tour de force af koncerthøjdepunkter. Det helt nye nummer Glass of Water glimtede især med sin kombination af glade popvers og rytmemæssigt komplicerede omkvæd. De overraskende progressive elementer kom også til deres ret i perler som 42 og Politik.
Ind i mellem euforien kom det dog til underlige intermezzoer, der fik publikums energi til at fordampe for en kort stund. Således fik bandets flirten med techno-genren en meget lunken modtagelse. Et ellers udmærket akustisk indslag på en lille scene blandt publikum vakte også en del forvirring, idet lyden stadig kom oppe fra den tomme hovedscene. Men hvad gør disse skønhedspletter, når musik og scene-show generelt gik op i en højere enhed.
Eftertænksomme pianoballader som The Hardest Part og The Scientist gav gåsehud og gik flot i spænd med svulstige slagere som Viva La Vida og Lovers in Japan, der fik et ekstra skud adrenalin med storskærms-videoer og konfettikanoner. Coldplay formår både at gå i dybden og male med den brede pensel. På store stadionturnéer er det den helt rigtige recept, og denne aften i Herning satte Coldplay ikke mange ben forkert. Det samme kan siges om koncertarrangøren, der endnu engang leverede de helt rigtige rammer. Næste gang kunne der dog godt være flere gratis cd'er.
Sætlisten kan læses under kommentarer
12. jul 2009 00:21, misteriodk
Det er vist på tide, at denne blog også hylder den abdicerede konge af pop, Michael Jackson. Det gøres med denne smukke ballade fra 1973, der ganske malende beskriver Jacksons symbiotiske forhold til musik og deraf afledte naturtalent som sanger, danser og komponist:
7. jul 2009 00:21, misteriodk
Havde man som undertegnede indfundet sig ved Parkens åbning kl. 17:30 for at kapre en god ståplads denne tirsdag eftermiddag, måtte man de følgende timer finde sig i en lind strøm af ensformig, minimalistisk techno over stadionhøjttalerne. I Irak var det blevet kaldt eksperimentelle forhørsmetoder, men i Parken havde man altså betalt flere hundrede kroner for denne behandling. Stor var derfor forventningerne til opvarmningsbandet Motor, der på sin hjemmeside lokkende havde kaldt sig for et electropunkband. I stedet viste det sig at være mere af samme skuffe - endnu en omgang minimalistisk techno krydret med MC-shouts og solbrillelook à la britiske The Shamen. Hvis formålet var at sikre Depeche Mode den varmeste mulige velkomst ved hovedkoncertens start, var projektet dog en stor succes.
Dave Gahan, Martin Gore og Andy Fletcher fik det ikke-eksisterende tag over Parken til at vælte af begejstring over synet af de britiske synthrock-guder. Lyden, der var ganske lav ved opvarmningsbandet, blomstrede også op til alles overraskelse. Den notorisk dårlige akustik i Parken viste sig denne gang fra sin bedste side koncerten igennem. Depeche Mode kvitterede for lyden og tilliden med en stærk åbning bestående af "In Chains" og "Wrong" fra det nye album "Sounds of the Universe". Begejstringen blandt publikum udmøntede sig snart efter i fællessang til tonerne af "Walking in My Shoes" og "It's No Good". Herefter faldt intensiteten en anelse til tonerne af en række mere dystre albumskæringer. Det hjalp heller ikke på intensiteten, at Martin Gore snart på modig vis tog tempoet helt ud af koncerten med to klaverballader - og så endda på et tidspunkt, hvor dagslyset endnu ikke tillod lighterbelysning. Ikke desto mindre blev den tindrende smukke ballade "Home" sendt af sted med stor indlevelse. Cadeau til Gore!
Efter et pinagtigt forsøg på at forvandle den ganske ukendte "Peace" til ekstatisk call-and-response-interaktion mellem forsanger Dave Gahan og publikum fandt Depeche Mode endelig tilbage til den forventede folkefest. Med en imponerende hitparade fra de glorværdige 80'ere og den tidløse "Songs of Faith and Devotion" fra 1993 fyrede gruppen op under festkedlerne og slap nu ikke længere taget. De stramme leveringer fra koncertens første del gav ligeså plads til mere eksperimenterende leg med sangmaterialet og ligefrem enkelte guitarsoloer. Særligt den rockede "I Feel You", den ikoniske "Never Let Me Down Again" og ekstranummeret "Stripped" funklede her. Som for at understrege magtdemonstrationen blev der sluttet behørigt af med en fantastisk forlænget udgave af "Personal Jesus" og en drømmende "Waiting for the Night", der med sine mindeværdige, skæve akkorder vakte til eftertanke længe efter lukketid.
Tilbage er kun at sige, at Depeche Mode på trods af sine til tider noget underlige dispositioner formåede at understrege sin fortjente position som et af verdens bedste livebands. Gruppen er fortsat et levende eksempel på, at synthrockens tidstypiske 80'er-lyd i Gores og Gahans virtuose hænder kunne formes til tidløse klassikere.
Sætlisten kan læses under kommentarer
26. maj 2009 21:21, misteriodk
Den svenske vokalgruppe Riltons Vänner har i anledning af årets Melodi Grand Prix indspillet en lækker version af sidste års svenske bidrag og fremelsket helt nye aspekter i den traditionelle dance-schlager. Se Charlotte Perrellis originale udgave her.
24. maj 2009 14:39, misteriodk
Hvordan skal man sammenfatte fire dage med fantastisk musik, stemning og energi? Det føles som næsten en umulig opgave. Det var en oplevelse, der bød på tændte festivalgæster, der med liv og sjæl sang flerstemmigt efter de optrædendes instrukser samt gav utallige stående bifald. Det hændte endda, at der blev sunget og harmoniseret under toiletbesøg mellem koncerterne. Der var da også overtal af korsangere blandt det talstærke publikum på ca. 550-700 til hver koncert.
De mange koncerter bød bl.a. på flot jazz-sang fra ensemblet Touché, der var under ledelse af Jesper Holm, som også afholdt en workshop om Singers Unlimited-ikonet Gene Puerlings arrangementskat. Ligeledes var grupper som norske Apes&Babes og danske Vocaloca friske og velsyngende bekendtskaber. Sidstnævnte har hævet niveauet betydeligt siden X Factor og kunne præsentere flotte og komplekse arrangementer af Seals "Get It Together" og Peter Gabriels "Book of Love".
Største musikalske oplevelse var dog The Real Group fra Sverige, der med den nye sopran Emma Nilsdotter lavede en flot koncert bestående af humoristiske indslag, delikat jazzkunst og dugfriske numre, der emmede af melodisk varme.
Festivalens største overraskelse var til gengæld lettiske Cosmos, der tidligere mest var kendt for et fejlslagent bidrag i Det Europæiske Melodi Grand Prix 2006. Gruppens optræden i Århus tre år senere sikrede, at denne plet på renomméet blev visket bort for altid. Efter en vovet start med flotte, men svært tilgængelige arrangementer fra bl.a. György Ligeti fik Cosmos snart den store sal i Musikhuset til at vælte. Til tonerne af overdådige arrangementer af klassikere som "I Can't Dance", "Can't Take My Eyes Off You" og "Billie Jean" måtte samtlige koncertgængere overgive sig og give stående ovationer til koncertens fem sidste numre. At seks sangere kunne fylde salen med så meget lyd var ufatteligt, og så gjorde det heller ikke noget, at lattermusklerne også blev varmet godt op undervejs. Balladen "Unintended" var et smukt punktum for en gruppe, der i 75 minutter havde gået sin sejrsgang og nu var svære at slippe.
Som altid skal der dog dryppes lidt malurt i festivalens bæger: Ridehuset var et alt andet end optimalt koncertsted. Lyden var mudret og ujævn, og setuppet forvandlede nemt stedet til en snakkeklub, så de stakkels optrædende måtte kæmpe forgæves for at opnå publikums gunst. Radio-speakeren lørdag aften var desværre også årsag til adskillige krummede tæer. Sidst men ikke mindst formåede den svenske teatertrup Amanda ikke at levere et særligt overbevisende show, omend det visuelt var ganske imponerende.
Disse småting ødelægger dog på ingen måde helhedsindtrykket af festivalen som en bragende succes, der skriger på en snarlig gentagelse. Seks stjerner herfra.
Læs mere om festivalen på adressen:
24. feb 2009 20:59, misteriodk
20. februar: Wise Guys, Deutsches Haus, Flensburg
28. februar: Ibrahim Electric, Dexter, Odense
30. marts: Kaizers Orchestra, Posten, Odense
10. april: Ed Thigpen Trio, Dexter, Odense
18. april: James Taylor, Odense Koncerthus, Odense
13. maj: Roger Waters, Fionia Park, Odense
24. maj: Rain Dogs, Dexter, Odense
31. maj: Bryan Adams, Tusindårsskoven, Odense
1. juni: Mark Knopfler, Augustenborg Slotspark, Sønderborg
21. juni: Unicef Open Air, Dyrskuepladsen, Odense
6. september: R.E.M., Parken, København
17. september: Stevie Wonder, Gigantium, Aalborg
5. oktober: King's Singers, Alsion, Sønderborg
17. oktober: Leonard Cohen, Forum. København
7. november: Internationale bluesdage, Magasinet, Odense
19. december: BaSix, Alsion, Sønderborg